UNIVERSET UDENOM

UNIVERSET UDENOM

Universet Udenom er et naturvidenskabeligt formidlingsprojekt, som sammen med Julekalenderen ´Kometernes jul´ bliver startskuddet på Videnskabsår22.  

I Universet Udenom findes her på siden vores lågekalender med masser af indhold relateret til videnskabelige temaer fra 'Kometernes jul'. Du finder også YouTube kanalen Videnskabsår22 en masse videoer, der på forskellig vis også handler om naturvidenskaben i julekalenderen. Hver dag indtil juleaften udkommer masser af indhold, og når året er omme, vil der ligge:

  • 24 videnskabskalenderfilm
  • 24 liveprogrammer (Universet Direkte)
  • 24 sportskalenderfilm
  • 10 videoer om de 10 naturvidenskabelige ABC-erkendelser
  • 8 film fra Videnskabernes Selskab
  • 24 Testotek Eksperimenter

Alt sammen er relateret til Kometernes Jul og naturvidenskaben i julekalenderen. På vores hjemmeside finder du bl.a.: 24 quizzer, en APP Videns Port, Fun Facts mm.  

´Kometernes jul´ er produceret af Nordisk Film Series for TV 2 og Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.
Projektet er støttet af VILLUM FONDEN, Novo Nordisk Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond.

Universet Udenom Kometernes Jul

optakten til et Nationalt Videnskabsår22

Videnskabsår22 starter d. 1. december. Startskuddet på det nationale videnskabsår bliver den naturvidenskabelige fiktionsjulekalender for hele familien 'Kometernes jul' og Universet Udenom.

Målet er at inspirere børn og deres forældre til at opdage og tale om naturvidenskabelige emner over middagsbordet og at vise børn, at naturvidenskab allerede er en del af deres hverdag, uden at de ved det.

Julekalenderen vil - parret med Universet Udenom - understøtte den langsigtede nationale strategi, der er sat i gang med ”Teknologipagten” og ”Naturvidenskabens ABC”, hvor målet er at bidrage til børn, unge og deres familiers naturfaglige dannelse.

Visionen er at anskueliggøre meget komplekse ting så̊ forenklet, at det for altid kan ændre måden, hvorpå̊ både børn og voksne forstår, bruger og fremtidsdrømmer om deres egen verden. Vekselvirkningen mellem TV og aktiviseringerne, der begge peger på hinanden, udgør det samlede naturvidenskabelige dannelsesprojekt.

Rundt om julekalenderen vil der være en vifte af tilbud i Universet Udenom. Her kan børn og voksne sammen gå på opdagelse og fordybe sig i eksperimenter og historier på vores web, YouTube og SoMe platforme for Videnskabsår22. På disse platforme findes film og aktiviteter, der støtter op om og tager udgangspunkt i julekalenderindhold, der trækker direkte tråde til den relevante naturvidenskab som udfoldes i Universet Udenom. De eksterne aktiviteter vil sikre, at vi får en langt større gennemslagskraft og relevans, end en julekalender normalt opnår.

image description

Videnskabskalender

Hvad er videnskab, og hvorfor er den vigtig? I Videnskabskalenderen bygger vi bro mellem Kometernes Jul og Naturvidenskaben. Videnskab kan være svær at forstå. Vi har derfor inviteret børnene fra julekalenderen og rigtige forskere til at undre sig sammen. Scan billedet bag dagens låge i lågekalenderen og se dagens afsnit Videnskabskalenderen. Her findes der kun gode spørgsmål, og vi bliver klogere på alt fra astrofysik til kærlighed. Videnskabskalenderen er en vigtig del af Universet Udenom Kometernes jul, hvor vi udforsker naturvidenskaben fra julekalenderen og verden omkring os.

Universet Direkte

I Universet Direkte dykker vi ned i videnskaben bag Kometernes Jul. Findes Planet 9 i virkeligheden? Hvad er et økosystem? Er der liv i rummet? Det skal vi finde ud af! Tag med værterne Maria og Nicklas ind i videnskabens verden - et sted hvor virkeligheden ofte overgår fantasien!  
Hver dag sender vi fra et nyt sted i Danmark, hvor videnskab er lidenskab, og hvor der altid er plads til at blive en lille smule klogere på verdenen omkring os.

image description
image description

Sportskalender

Shireen, der spiller Noor i Kometernes jul, inspirerer til daglig motion, når hun hver dag besøger en kendt dansker i sportskalenderen. Fra d. 1. til d. 24. december kan man se en ny video med Shireen på vores youtubekanal, der også indeholder en masse andet sjovt og lærerigt indhold. Find playlisten med Sportskalenderen her.

Testotek eksperimentkalender

Testotek eksperimentkalender er en del af Universet Udenom Kometernes jul. Her kan du finde 24 Testotek-eksperimenter med videoer og vejledninger, der knytter an til det naturvidenskabelige indhold i hver af de 24 udsendelser. Eksperimenterne kan benyttes i den naturfaglige undervisning i grundskolen. 

Læs mere om testoteket her

image description
image description

Videnskabsquizzer

Alle siger, at videnskab og især naturvidenskab er svært at forstå. Men du ved garanteret meget mere, end du tror. Måske ved du også mere end dine venner og forældre? Med sjove quizzer fra Videnskab.dk kan du teste din viden og dyste med de andre, og du får både et godt grin og overraskende viden med på vejen.
Videnskabsquizzerne følger i hælene på Kometernes Jul og indgår i Universet Udenom, men du kan dyste med dem hele året – lige så tit som du ser Solen, Månen, stjernerne og planeterne og undrer dig over det uendelige univers.
Klik ind og quiz!

Nat På Museet - 10 naturvidenskabelige ABC-erkendelser

Filmene er primært målrettet 11-12-årige børn på 5.-6. klassetrin. Læs mere om filmene her(link til et sted hvor vi kan lægge hele beskrivelsen fra Trine og Trine)

For dig som er lærer: Du kan bruge filmene som et redskab til din undervisning. Du kan vise filmene, når du arbejder med erkendelserne i natur/ teknik og/eller i forbindelse med et museumsbesøg.

Du kan stoppe filmen undervejs og tale om de begreber og billeder, der er klippet ind. Alle videoer afsluttes med 3 centrale nøglebegreber fra videoen, som er væsentlige for at forstå erkendelsen. Du kan finde mere undervisningsmateriale på www.Astra.dk

Læs mere her

image description
image description

Videns Port - gå på opdagelse i Universet Udenom med vores App!

Når man hver dag åbner sin lågekalender eller besøger vores hjemmeside, kan man med vores App, Videns Port, scanne det billede, der gemmer sig bagdagens låge. Det er en teknologi der kaldes for billedgenkendelse og erstatter de QR koder vi kender. Med billedgenkendelsen kan kameraet i din app registrere billederne og udløse en digital ”levende” oplevelse ovenpå dagens låge.

Videns Port er udviklet af Khora.

Download appen som du finder i App Store eller på Google Play og download indstikarket: