Velkommen

Kometernes jul

Ja, du er havnet rigtigt – Velkommen til Universet Udenom Kometernes Jul!
I november åbner vi op og fra december går det løs i Universet Udenom Kometernes Jul, - Årets familiejulekalender fra TV 2, som bliver startskuddet på Videnskabsåret i 2022.
image description

Der bliver masser af sjove aktiviteter og ekstra filmmateriale, der gør os alle klogere på videnskabens forunderlige verden. Så husk Videnskabsår22””, det er her på denne hjemmeside, på vores YouTube & SoMe kanaler og på vores Videns Port app, det sker.

Når du scanner AR-koderne på din Lågekalender lander du her i Universet Udenom. Herfra kan du se vores AR-videnskabsfilm, som handler om dagens videnskabsemne fra Kometernes Jul, gå på opdagelse i vores VR-univers på planet 9, og det er også herfra, at vi træner sammen hver dag i december. Måske vi også kommer forbi din by med vores Live-program, som sendes hver dag d. 1-24. december fra forskellige byer i Danmark.

image description

`Kometernes Jul´ er produceret af Nordisk Film Series for TV 2 og Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet / Niels Bohr Instituttet står bag projekt og produktioner til Universet Udenom.

`Kometernes Jul´ & Universet Udenom er støttet af VILLUM FONDEN, Novo Nordisk Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond.

Videnskabsår22

Videnskabsår22 har det overordnede formål at få et øget og målrettet fokus på videnskabens betydning, således at både børn og voksne bliver i stand til at forstå verden omkring os.
Et bidrag til opbyggelse af danskernes videnskabelige almendannelse.
image description

Dette nationale Videnskabsår bliver et fællesskab for alle danskere uanset alder, køn, interesse og landsdel. Gennem en række etablerede partnerskaber vil vi nå ud med en pakke af tilbud med undervisningsmaterialer, museums-oplevelser, film, konferencer og diverse kulturprojekter, samt alle de formidlings-projekter om videnskab, som Danmark allerede beriges af hvert år. Vores mål er, at alle danskere når året er omme, skal have ”mødt” et af Videnskabsår22 projekter mindst 2 gange. Videnskabsår22 skydes i gang ved, at vi når bredt ud til børn og deres forældre allerede inden årsskiftet med en julekalender i december 2021, der har en solid forankring i det naturvidenskabelige blandet med en eventyrlig verden:

Kometernes Jul & Universet Udenom

Nordisk Film Production, TV2 og Niels Bohr Institutet/KU er i produktion med en stor fiktionsjulekalender, Kometernes Jul & Universet Udenom. Projektet er støttet af Villum Fonden, Novo Nordisk Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond. Julekalenderen vil blive sendt kl.20.00 på TV2 ́s hovedkanal i december 2021.
image description
Et Univers Udenom

Rundt om julekalenderen vil der blive opbygget en vifte af tilbud, hvor børn og voksne sammen kan gå på opdagelse, fordybe sig i naturvidenskabelige eksperimenter og historier - før, under og efter at Julekalenderen udsendes i december 2021. Målet er at inspirere forældre og børn til at opdage og tale om naturvidenskabelige emner over middagsbordet, og at vise børn, at naturvidenskab allerede er en del af deres hverdag, uden at de ved det.

”Videnskab bidrager til forståelse af vores omverden og selvforståelse. Det giver os et fælles grundlag til at arbejde med naturen på tværs af sprog, grænser og forskelligheder og gå en bæredygtig fremtid i møde.”

2022: International Year of Basic Science and Development

image description

FN har udnævnt 2022 til "International Year of BasicScience and Development” (læs mere her) og Videnskabsår22 er i tråd med FN’s målsætning og idegrundlag. Det er ambitionen med Videnskabsår22 at sætte Danmark som videnskabsnation i spil gennem formidlings-, kultur-,og erhvervsprojekter blandt andet ved at inddrage FN’s 17 verdensmål og engagere den enkelte dansker i det fællesprojekt at nå i mål sammen.

Videnskabsår22 bliver paraplyen, der binder det hele sammen, fra Julekalenderen til Universet Udenom, FN’sverdensmål og alle de mange videnskabelige projekter, konferencer og museumsoplevelser, som vil være tilgængelige i året 2022.

Hvis du vil vide mere om Videnskabsår22 og høre mere om mulighederne for at være samarbejdspartner, så kontakt os på

Telefon:
Lisbeth Andreassen (Projektkoordinator) tlf.nr: +45 22496412
Kira Lund (Junior Producer/PA) tlf.nr: +45 31380034
Mail:
info@videnskabsaar22.dk


Videnskabsår22 vil blive officielt lanceret i efteråret 2021, samtidig med at vi udkommer med en opdateret og udvidet hjemmeside. Du kan skrive dig op til vores nyhedsbrev for neden, så holder vi dig løbende orienteret.